Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Er dit barn skoleklar?

 ”Man kan starte for tidligt i skole - men sjældent for sent.”
Når barnet starter i skolen, starter det i et læringsfællesskab:

• Barnets dagsrytme ændres – første lektion begynder kl.08.00 – hver dag!
• Barnet får nye kammerater og skal færdes i nye omgivelser.
• Der er nye og færre voksne samt flere og større børn (klassekvotienten er 28 børn pr. klasse). 
• Der kommer nye og flere regler.
• Barnet får mere frirum og et større ansvar for sig selv og andre.
• Der er en masse praktiske ting, som barnet selv skal honorere; f.eks. tage overtøj/støvler/sko på, gå på toilettet, huske beskeder osv.

At være skoleparat betyder, at barnet - ud over at have interesse i at komme i skole - forventes at kunne klare de krav, som den nye livssituation stiller. Nedenfor kan I se en række forudsætninger og færdigheder, som kan give Jer som forældre en mulighed for at vurdere, hvor jeres barn ligger, i forhold til de forudsætninger og færdigheder det som udgangspunkt kræver, at opnå en bedst mulig skolestart.

Sociale forudsætninger  
Barnet bør: Forældrene kan
- Have en tro på egne evner, at det fx kan løse en opgave eller praktisk udfordring selvstændigt. - Turde tage kontakt til andre børn og voksne. - Overholder regler i spil og leg. - Kunne klare små konflikter selv. - Kunne lytte efter voksne og andre børn i store og små fællesskaber. - Kunne vente på at det bliver barnets tur til at tale/agere - Lade barnet lege med andre børn også i forskellige aldre. - Spille spil med barnet, hvor det skal lære at styre spillet, vinde og tabe. - Lade barnet deltage i fælles aktiviteter med andre børn såsom sport, dans og udflugter
Sproglige forudsætninger  
Barnet bør: Forældrene kan:
- Kunne lytte og være opmærksomt. - Kunne forstå en kollektiv besked. - Kunne fokusere lytningen – hvad er vigtigst lige nu. - Turde sige noget i klassen. - Kunne fortælle om en oplevelse, så andre børn kan forstå det. - Læse for barnet og lade det genfortælle. - Læse rim og remser. - Synge sammen med barnet. - Træne barnet i at vente på tur til at tale. - Træne barnet i at fortælle og tale og samtale.
Motoriske færdigheder  
Barnet bør: Forældrene kan:
Kunne holde på en blyant, kunne klippe efter en streg. - Være selvhjulpen - også ved toiletbesøg. - Være i gang med at lære at binde snørebånd, kunne tage tøj af og på. - Kunne tegne et menneske. - Kunne skrive sit navn / tal og genkende det. - Give barnet legemuligheder, der kræver kropslig udfoldelse, også når det bliver træt. - Lade barnet arbejde med blyant, farver og saks. - Hjælpe dem med at lære at binde snørebånd.
Personlige forudsætninger  
Barnet bør: Forældrene kan:
- Være nysgerrig og have gå-på-mod. - Kunne koncentrere sig. - Være interesseret i sin omverden. - Have en indre styring ( ydre styring = voksne der hele tiden skal guide og støtte barnet. Indre styring er når barnet selv kan handle / kender forskel på rigtig og forkert ) - Give barnet opgaver/ansvar i hjemmet (hjælpe med at dække bord, ordne grønsager og rydde op). - Give barnet almen viden på barnets niveau. - Øve begreber som tid, sted, dato, samt øve begreber for følelser; vred, rasende, sur, glad, lykkelig, bange, nervøs

Tjekliste til skolestart—Nu
√ Kan koncentrere sig om at lytte til oplæsning, tegne og kigge i bøger.  
√ Forstår en besked, selv om den angår ting, der ikke sker lige nu.   
√ Kan forstå forskellige tidsperspektiver; i morgen, i næste uge, i går osv.      
√ Kan klare små konflikter selv med kammerater uden at bede om hjælp.      
√ Er vant til at omgås andre børn og har kammerater på en positiv og konstruktiv måde.       
√ Kan vente og lytte, når andre taler, og kan handle i en given situation – uden voksen hjælp.      
√ Har en indre styring for hvad der er rigtigt/forkert, kan overholde regler og aftaler.      
√ Har interesse for tal/bogstaver – begynder at ville skrive bogstaver og tal, spørger hvordan staver man til …? Hvad begynder dit navn med for et bogstav …?     
√ Har en kropslig sikkerhed og tør udfolde sig fysisk i et stort fællesskab.     

Tjekliste til skolestart—Vente et år mere                                                                                         
√ Er let afledelig og har for meget ”krudt i kroppen” til at lytte til oplæsning, tegne, klippe eller kigge i bøger.         
√ Skal have korte konkrete beskeder (til barnet alene), som er bundet til situationen her og nu.      
√ Har svært ved at huske del-aktiviteter i en handleproces f.eks. tag nattøj af, vaske sig, tage undertøj på, tage sokker på, tage bluse, tage bukser på osv.      
√ Har et lille ordforråd og taler i korte sætninger.   
√ Har et vældigt temperament og mange konflikter med andre børn.     
√ Kan sjældent lytte og vente, når andre taler.     
√ Kan være utryg sammen med mange børn og forskellige voksne.     
√ Er et glad legebarn, som stadig får masser af udfordringer i børnehaven.     
√ Har brug for mere voksenstøtte, guidning og omsorg i nye situationer, end de andre børn.   
Da alle børn er forskellige, er det ikke alle børn der passer ind i disse tjeklister. Hvis I er i tvivl om jeres barn er skoleparat, er I altid meget velkomne til at kontakte os!

Maria Bælum. Skoleleder, Kalvebod Fælled Skole