Vores 5 værdier og vigtigste pejlemærker
Samhørighed - Stræben - Visdom - Mod - Leg
Kalvebod Fælled Skole skal være et fantastisk sted at være barn, lære nyt, udvikle sig og danne livslange venskaber. Vi er fortløbende under udvikling og opbygning, men vores værdigrundlag står vi stærkt på.
Værdigrundlaget er skabt gennem en proces i 2017-2018 med involvering af personale, forældre og børn.
Værdigrundlaget bruges aktivt og er vores pejlemærke i det daglige arbejde med børnene, i vores samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere, samt for børnenes indbyrdes sociale relationer og deltagelse i undervisning og fritidsaktiviteter.
Værdigrundlaget er vedtaget af skolebestyrelsen i august 2018.
Samhørighed
- Giver os mod til og mulighed for at gå nye steder hen, så vi kan lære nyt om os selv og verden omkring os.
- Skabes gennem et stærkt fællesskab baseret på respekt for forskellighed.
- Rummer muligheden for at videregive glæden ved læring, viden og indsigt.
- Giver den tryghed, der skal til for, at den enkelte kan vokse med sin opgave.
- Skabes gennem traditioner, der er grundlaget for udvikling af tryghed.
- Gør, at vi sammen skaber noget, der er bedre end det, vi kan hver for sig.
- Skaber mulighed for at lære af hinanden og møde den enkeltes behov.
- Styrkes hver dag i fælles bevægelse, idræt og aktiviteter.
- Skabes gennem den positive dialog og omgangstone, hvor vi er bevidste om sprogets betydning.
Det viser vi ved at:
- Sige hej og farvel til hinanden.
- Invitere til samarbejde og leg.
- Deltage i skolens traditioner.
- Respektere andres læringsrum.
- Se dem, der er alene og tage dem med i legene.
- Tale pænt til hinanden.
- Bakke hinanden op og gøre fejl til læring.
- Hilse på hinanden – børn, forældre og ansatte.
- Lytte til hinanden og være åbne for hinandens input.
- Tale pænt til og om hinanden – også når vi er uenige.
- Være nysgerrige på hinanden og hinandens forskelligheder.
- Tage udgangspunkt i det positive og det tilladte.
Stræben
- Er, at vi gør os umage og prøver, så godt vi kan.
- Er en aktiv og bevidst handling.
- Er motoren, der gør, at vi bevæger og forandrer os for at nå egne og fælles mål.
- Giver mulighed for udvikling og for at udfolde vores potentialer.
- Er afgørende for at kunne skabe det liv, man ønsker sig.
- Er at udfordre hinanden til at yde vores bedste i både læring og leg.
- Fordrer, at børn og voksne udfordres hver dag.
- Mod et mål skaber udvikling.
Det gør vi ved at:
- Være arbejdsomme og koncentrerede i læring og leg.
- Tage imod udfordringer, idéer og nytænkning.
- Have høje forventninger på egne og andres vegne.
- Lære af både vores egne og andres fejl.
- Anerkende og respektere målrettet arbejde.
- Skabe læringsrum hvor mod, nysgerrighed og vedholdenhed er bærende elementer.
- Træne og øve, til vi lykkes.
Visdom
- Skabes i en tillidsfuld og lærende organisation, hvor åbenhed og nysgerrighed er brændstoffet.
- Opbygges gennem refleksion over egen læring. Hvis jeg kan noget i dag, jeg ikke kunne i går, kan jeg også lære noget nyt i morgen.
- Er forvaltet viden.
- Forankres, når vi skaber rum til fordybelse for både børn og voksne.
- Er uafhængig af forudsætninger.
- Er tilgængelig for alle.
Det opnår vi ved at:
- Arbejde undersøgende og problemorienteret
- Skabe synlige sammenhænge gennem tværfaglighed og –professionalisme.
- Gribe og videreudvikle andres idéer.
- Være modige og gå ud i ukendt land.
- Respektere viden og faglighed.
- Åbne skolen op for verden og verden op for skolen.
- Lære af både egne og andres succeser og fejltagelser.
- Mærke os selv og blive bevidste om egne handlinger.
- Turde glemme os selv og være en del af noget større.
- Give os hen i både den frie og den strukturerede leg.
- Integrere det kropslige i det faglige.
Mod
- Er den første og mest grundlæggende kvalitet, der gør os i stand til at kunne skabe eget liv.
- Gør, at vi bliver i stand til at bevæge og forandre os i bestræbelsen på at nå både egne og fælles mål.
- Ruster den enkelte til at udvikle sig og udfolde sine potentialer.
- Kræves, hvis vi skal kunne være i centrum for andre samt være uden for opmærksomhed.
- Er det, der skal til for at stå frem, stå ved sig selv, blive ved, stå stille samt stå fast.
Er grundelementet i at udføre den kontrollerede overskridelse af grænser, der skal til for personligt og socialt at bevæge sig fremad i livet.
Det viser vi ved at:
- Respektere og opmuntre den enkeltes kamp for at lære nyt.
- Udfordre hinanden til at yde vores bedste i både læring og leg.
- Kunne blive ved gentagelsen og træningen.
- Tage åbent imod udfordringer, idéer og nytænkning.
- Turde lægge vores arbejde frem til diskussion og feedback.
- Stå åbent frem og vise, hvad vi kan samt at stå ved, at vi ikke kan alt.
- Kunne vælge mellem forskellige muligheder.
- Gennemføre det, vi har sat os for.
- Tabe og vinde og behandle begge begivenheder med samme værdighed.
- Turde sige nej og holde fast.
Leg
- Vi tror på, at læring og leg går hånd i hånd. Når vi leger, bearbejder vi erfaringer samt udvikler kreativitet og evnen til at tænke innovativt.
- Vi tror på, at bevægelse stimulerer og er udgangspunkt for både fysisk og psykisk udvikling gennem de succesoplevelser, vi oplever i aktivitet.
- Vi tror på, at vi skal mærke læring i kroppen. Gennem idræt og bevægelse udvikles kropsbevidstheden, der gør os i stand til at lære.
Der gennem idræt, bevægelse og leg skabes den flowtilstand og balance, vi har brug for, når vi skal møde hverdagens faglige og sociale udfordringer.
For os er leg:
- Bruge kroppen og fantasien.
- Lade os rive med af oplevelsen.
- Være eksperimenterende.
- Bruge bevægelsen til at søge ud i verden samt til at søge stille ind i os selv.
- Lære at tabe og vinde med lige stor værdighed.
- Være deltagende, når vi er sammen om noget.
- Acceptere forskellige former for deltagelse.
- Bruge skolens rammer og omgivelser på nye måder.
- Vægte idræt højt.
- Respektere hinandens forskellighed i både krop, mod og evner.